Aktuelt

Her kan du følge med i vores arbejde. Vi vil løbende skrive en beretning om vores arbejde i AkutGruppe Sydfyn.

Akutgruppen medbragte traditionen tro en "akutkage"

Siden sidst er der holdt rejsegilde på en tip-top akutfunktion ved Svendborg Sygehus, som jo desværre efter 2018 bruges til noget andet, hvis det står til regeringen. Det kæmper vi aktivt i mod!

Regionsforman Carl Holst (V) vælger igen 2 akutberedskaber, hvis muligheden kommer.

Imidlertid er akutsygehuset i Svendborg blevet et led i den valgkamp, der er i fuld gang. Både Helle Thorning Schmidt (A) og Villy Søvndal (SF) lovede under et besøg i Svendborg d. 24. januar 2011, at de ville give regionsrådet muligheden for at vælge 2 akutberedskaber på Fyn, hvis de kommer til magten.

Ved rejsegildet på den nye akutfunktion i Svendborg forespurgte akutgruppens koordinator Gert Rasmussen formanden for regionsrådet Carl Holst (V), om man stadig ville beholde og udbygge Svendborg Sygehus med akutfunktion, hvis man fik muligheden. Det bekræftede Carl Holst og samme tilbagemeldinger har akutgruppen fået fra den socialdemokratiske gruppeformand i regionsrådet Poul Erik Svendsen (A) samt  den konservative gruppeformand Lasse Krull (C).

Akutgruppen vil derfor gøre sit til at akutberedskabet i Svendborg bliver et tema i folketingsvalgkampen.

Comments are closed.