Fakta om rapporten

Sundhedsstyrelsen har den 21. december 2006 udsendt rapporten ”Gennemgang af akutberedskabet” til høring hos videnskabelige selskaber, faglige organisationer, regioner og patientforeninger. Høringsfristen er 1. marts 2007.

Formålet med rapporten har været en gennemgang af det akutte område med henblik på at opstille forudsætninger, krav og anbefalinger til brug for regionerne og kommunerne i deres tilrettelæggelse af akutberedskabet.

Fokus i denne rapport er gennemgang på hovedfunktionsniveau, hvilket ikke indbefatter det specialiserede akutberedskab.

Med ”hovedfunktionsniveau” forstås de funktioner der typisk foregår på et centralsygehus svarende til f.eks. Sygehus Fyn Svendborg, mens der med ”det specialiserede akutberedskab” forstås de specialfunktioner der kun kan varetages på typisk universitetshospitaler.

Ifølge sundhedsloven kan Sundhedsstyrelsen fastsætte krav til placering af specialfunktioner (såkaldte lands- og landsdelsfunktioner) på sygehusene.

Den aktuelle rapport, der er sendt i høring, vedrører primært hovedfunktionsniveauet, hvor Sundhedsstyrelsen kan komme med anbefalinger, men hvor det er det enkelte regionsråd, der suverænt bestemmer disse funktioners placeringer på sygehuse i regionen.

I forbindelse med udsendelse af rapporten ”Gennemgang af akutberedskabet” er dette væsentligt at holde sig for øje – ikke mindst på baggrund af, at Sundhedsstyrelsen selv i rapporten fremhæver, at:

”Ekspertgruppen og Sundhedsstyrelsen har således, på grund af manglende valid (holdbar) dokumentation på de fleste områder, måtte formulere krav og anbefalinger, som er baseret på sundhedsfaglige- og organisatoriske vurderinger samt på sund fornuft, mere end på videnskabelig dokumentation”.

Det er på denne baggrund op til regionsrådet, at vurdere hvilke af anbefalingerne, man lokalt finder vil være de mest hensigtsmæssige og fornuftige for borgerne i regionen.

Anbefalingerne fra rapporten kan opdeles i fire hovedafsnit:

  1. Præhospitalsindsats
  2. Akutmodtagelse på sygehuse
  3. Traumecentre
  4. Oplysning og planlægning

Dette faktanotat vil kun behandle anbefalingerne i afsnittet ”Akutmodtagelse på sygehuse”.

Det er her væsentligt at bemærke, at akutmodtagelse på sygehuse ikke blot drejer sig om skadestuefunktionen, som har været mest fremme i medierne, men faktisk om langt størstedelen af de patienter, der indlægges på sygehusets afdelinger. Dette vedrører nemlig alle de patienter, der indlægges af egen læge, af vagtlæge eller ved direkte henvendelse på sygehuset, ligesom det vedrører alle fødsler – fraset de ca. 10%, der føder ved et planlagt kejsersnit.

Det har således særdeles stor betydning for funktioner og beredskab på det enkelte sygehus, om sygehuset har akutberedskab eller blot kan forestå planlagte behandlinger og indlæggelser.

Et sygehus uden akutberedskab er således ikke blot et sygehus uden en skadestue, men et på alle områder stærkt reduceret sygehus.

Såfremt akutmodtagefunktionen skulle nedlægges på Sygehus Fyn Svendborg, vil dette betyde, at langt flere patienter fra Sydfyn fremover skulle transporteres til Odense, Vejle eller Esbjerg for at kunne modtage den fornødne behandling.

En af de væsentligste grundsten i vores sundhedslov er den paragraf, der tilkendegiver, at der skal være ”let og lige adgang til sundhedsvæsenet for alle”.

En lukning af akutberedskabet i Svendborg vil betyde det stik modsatte for borgerne på Sydfyn, som i givet fald vil få frataget en let og lige adgang til sygehusvæsenet.

En anden grundpille i vores sundhedslov er, at behandlingen skal være af høj kvalitet, men der findes ingen dokumentation for, at man opnår høj kvalitet ved yderligere centralisering eller ved befolkningsgrundlag på f.eks. 400.000 borgere frem for 200.000.

  • Sundhedsstyrelsens rapport anbefaler en fælles akutmodtagelse på sygehuset.
    Dette kan Sygehus Fyn i Svendborg opfylde.
  • Sundhedsstyrelsens rapport anbefaler, at specialerne intern medicin, ortopædkirurgi, kirurgi, anæstesiologi med intensiv afdeling, diagnostisk radiologi, klinisk biokemi repræsenteret på matriklen.
    Dette kan Sygehus Fyn i Svendborg opfylde.
  • Sundhedsstyrelsens rapport anbefaler, at der ved fødsler desuden skal være speciallæge i gynækologi og obstetrik samt pædiater på matriklen.
    Sygehus Fyn i Svendborg har i flere år haft døgndækning af speciallæge i gynækologi og obstetrik.
  • Sundhedsstyrelsens rapport anbefaler endvidere, at der skal være pædiater (børnelæge) tilstede, men samtidig konstateres det, at der ikke findes nogen form for dokumentation for denne anbefaling.

Såfremt der foregår en faglig visitation af de gravide, er der således ingen dokumentation for at det er bedre for hverken kvinde eller barn, at fødslerne foregår på sygehus med børneafdeling.

  • Sundhedsstyrelsens rapport anbefaler desuden, at funktionerne:
  • Konventionel røntgenundersøgelse
  • CT-skanning
  • Ultralydsundersøgelse, herunder ekkokardiografi
  • Akutte operationsfaciliteter
  • Laboratorieanalyser (klinisk biokemi) findes på matriklen.

Sygehus Fyn i Svendborg opfylder disse anbefalinger.

  • Sundhedsstyrelsens rapport anbefaler, at befolkningsgrundlaget for fælles akutmodtagelse er 200.000 – 400.000, men påpeger samtidig at der i alle regioner er områder, hvor geografiske eller andre lokale forhold nødvendiggør specifikke løsninger, som skal beskrives i regionens sygehus-/sundhedsplan.

Heller ikke på dette område findes der nogen dokumentation for denne anbefaling af befolkningsgrundlaget, men vælger man alligevel at følge anbefalingen, tilfredsstiller Sygehus Fyn i Svendborg stort set befolkningsgrundlaget på de 200.000.

Denne rapport fra Sundhedsstyrelsen er blevet lanceret samtidig med budskabet om:

”Kvalitet frem for nærhed”.

I de tilfælde, hvor man kan kombinere høj kvalitet og nærhed, må dette bestemt være langt at foretrække, hvilket vil være tilfældet for borgerne på Sydfyn ved bevarelse af Sygehus Fyn Svendborg med akutmodtagelse og skadestue.

Befolkningsgrundlag.

Indtil 31.12.06 regnede man med et givet optageområde – eller befolkningsgrundlag – for de enkelte sygehuse.

Dette er i princippet ophævet nu med det fuldstændigt frie sygehusvalg for borgerne.

Befolkningsgrundlaget for Sygehus Fyn var indtil årsskiftet lige godt 200.000 – altså svarende til det anbefalede i rapporten fra Sundhedsstyrelsen.

Fra årsskiftet er” befolkningsgrundlaget” for Sygehus Fyn snarere hele Fyns 500.000 borgere, da Odense Universitets Hospital nu primært skal have plads til at tage alle de specialiserede funktioner fra hele Region Syddanmark, hvorefter Sygehus Fyn naturligt bør varetage de almindelige – såkaldte hovedfunktioner for borgerne på Fyn.

Ovennævnte bemærkninger/fakta til rapporten er grundlaget for vort initiativ. Vi vil i den kommende tid iværksætte en omfattende underskriftindsamling og ovennævnte bemærkninger vil være tilgængelige på indsamlingssteder og danne baggrund for orientering af underskriverne.

Vi påtænker endvidere at arrangere et borgermøde og har tilsagn fra lægefaglig side om at deltage i et sådant møde. Tid, sted og indhold vil blive offentliggjort senere.

Vi overvejer endvidere at lave arrangementer forskellige steder i hele det sydfynske område, men det forudsætter, at vi bliver flere til at trække læsset.

Comments are closed.