Det flyver med fagudtryk i debatten om sygehusene. Herunder kan du få en forklaring på nogle af de hyppigst brugte begreber:
På hjemmesiden ”Fremtidens sygehuse” er en ordliste, der er oprettet i 2007. Nedenstående ordliste er baseret på denne ordliste og udvidet med nye ord. Ordlisten af 2007 vil snarest få tilføjet de nye ord.
Det kræves, at disse specialer er til stede hele døgnet:
- I
Akutsygehus
Her vil der være akutmodtagelse af alle patienter (undtagen ganske få patienter til akut højtspecialiseret behandling), skadestue level II, planlagte indlagte patienter, ambulatorier og dagkirurgi.
Et akutsygehus har et team af speciallæger og andet sundhedspersonale, der døgnet rundt kan diagnosticere patienter og sætte en behandling i gang.
- Ortopædkirurgi
- KirurgiEt akutsygehus har et team af speciallæger og andet sundhedspersonale, der døgnet rundt kan diagnosticere patienter og sætte en behandling i gang.
- Anæstesiologi (narkose) med intensivafdeling
- Radiologi (røntgen)
- Klinisk biokemi
Akutmodtagelse
Det sted på et sygehus, hvor patienter, der har været ude for en ulykke eller en pludselig opstået sygdom, bliver modtaget. Det kan handle om et brækket ben eller en blodprop i hjertet. En skadestue er en del af en akutmodtagelse.
Fælles Akutmodtagelse
I fremtiden vil alle akutpatienter få én indgang til akutsygehuset, nemlig den fælles akutmodtagelse også kaldet FAM. Det betyder, at uanset hvornår på døgnet, patienterne kommer, så er specialisterne på arbejde. Og det stiller store krav til samarbejdet mellem de forskellige faggrupper, men vores forskellige kompetencer og fælles viden kommer patienten til gavn og kan redde liv
Det er her patienterne kan blive indlagt via egen læge, ambulance eller vagtlæge.
Som hovedregel vil fødsler fremover være placeret på akutsygehusene.
Akut- og sundhedshuse
I takt med etableringen af den nye sygehusstruktur skal der sikres et fintmasket net af hurtig hjælp og nære tilbud, så befolkningen i alle dele af landet har adgang til kompetent, sundhedsfaglig hjælp døgnet rundt, hvis de kommer til skade eller bliver akut syge.
Et akut- og sundhedshus giver fysiske rammer for sundhedstilbud, der går på tværs af sektorer.
Særligt i udkantsområderne vurderes det hensigtsmæssigt med etableringen af sundhedshuse, idet en samling af de lokale sundhedstilbud kan medvirke til at give den enkelte borger et sammenhængende tilbud og skabe tryghed i nærområdet. Samtidig vurderes det endvidere, at sundhedshuse vil hjælpe til at gøre det mere attraktivt for yngre læger at slå sig ned i de pågældende udkantsområder.
En fysiske samplacering af regionale og kommunale tilbud skal være med til at give den enkelte borger et sammenhængende tilbud og skabe tryghed og synlighed omkring akutte sundhedstilbud til borgerne i udkantsområder.
Akutberedskab
Akutberedskab fokuserer på den samlede akutindsats, inklusive den præhospitale indsats og sygehusenes akutmodtagelser.
Skadestue
Der er døgnåbne skadestuer på alle akutsygehuse. Her lever det lægelige beredskab op til de krav, som stilles af Sundhedsstyrelsen.
Skadestuefunktioner med lægelig backup
Der er døgnåbne skadestuefunktioner med lægelig backup, hvor der kan behandles mindre skader og ikke-alvorlige medicinske tilstande.
Skadeklinik
Skadeklinikker er typisk åbne i tidsrummet 8-22 og bemandes med behandlersygeplejersker, der har gennemgået en særlig uddannelse.
På skadeklinikker behandles mindre og ikke-komplicerede skader, hvor behandlersygeplejersker afslutter selv godt 90 pct. af alle de behandlinger.
Derudover kan behandlersygeplejersken ordinere røntgenbilleder og via telemedicin (computer) få billederne konfereret med ortopædkirurgen på det nærmeste akutsygehus.
Akutambulance
Et køretøj, der er indrettet til at transportere akut syge, tilskadekomne og fødende, og hvor der kan ydes en vis form for behandling. Alle ambulancer er bemandet med 2 reddere, hvor af mindst én skal være ambulancebehandler
Lægebil
Er bemandet med speciallæger. Visse steder i Region Syddanmark er det praktiserende læger, der rykker ud fra egen praksis
Akutbil
Er bemandet med en specialuddannet sygeplejerske eller en paramediciner, som er en specialuddannet ambulanceredder
Lægehelikopter
Region Syddanmark samarbejder med lægehelikopter i Niebøl. I Danmark er der for øjeblikket to forsøgsprojekter i gang – et i Region Midtjylland og et i Region Hovedstaden
Sammedagssygehus
Et sammedagssygehus er et sygehus, hvor man ikke kan blive indlagt, og hvor der er færre krav til bredden i den lægefaglige backup.
Her behandles alle patienter ambulant. Det vil sige man møder op på sygehuset, bliver behandlet og kommer hjem samme dag igen.
Ø-sygehus
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der findes specifikke løsninger i særligt tyndt befolkede områder med øer eller ø-lignende geografi. Den lange transporttid til et akutsygehus kræver, at der må findes et lokalt tilbud.
Friklinik
Klinik, der foretager planlagte behandlinger eller operationer, der er stor efterspørgsel på. F. eks. behandling af åreknuder og grå stær
Specialsygehus
Et specialsygehus er et sygehus, der varetager særlige specialer.
Afstanden til et specialsygehus er ikke altafgørende for kvaliteten af behandlingen. Her er det mere et spørgsmål om at sikre et tilstrækkeligt befolkningsunderlag, så lægernes ressourcer bliver udnyttet bedst muligt.
Universitetshospital
Et universitetshospital er kendetegnet ved høj specialiseret behandling af patienter og et forskningsmiljø, der rækker ud over regionens og landets grænser.
Akut patient
En akut patient har brug for hjælp, der ikke kan vente til næste dag.
De patienter, der bliver modtaget akut, er pludselig blevet alvorligt syge. Det behøver ikke at være livstruende, men det er nødvendigt at få en speciallæge til at stille en diagnose og begynde behandlingen
Hvor kan fødsler finde sted?
På akutsygehusene og på ø-sygehus